23 marts 2003

I dag skulle vi på tur til XXX national park. Der skulle bl.a. være nogle vandfald med et antal plateauer hvori man kan bade. 

Anne Marie og Ann samlede os op ved hotellet kl. 9, de var kørende i børnehavens skolebus, og 'bus chaufføren' havde taget hele familien med. Dvs. kone og børn, svigerforældre mm. Så det er faktisk muligt at stuve 5 mennesker ind i førerkabinen i en pick-up med dobbelt kabine.

Efter lidt kommunikations vanskeligheder om hvor vi skulle hen, drog vi afsted.

Første holdt var ved selve nationalparken, den ende hvor der ikke var vandfald. Vores chauffører havde fået indtryk af at vi ville se naturen - og selvfølgelig ville vi det. Imens samlede de blomster ind til deres aftensmad.

Fra første holdt kørte vi videre for at finde vandfaldene. Vores chauffører var ikke helt med på hvad det var for nogle vandfald vi mente, så andet stop var ved en sø. Her spiste vi vores medbragte mad - købt på vej til nationalparken i en af de talrige boder langs landevejene. Umiddelbart ser det ud til at der i denne del af landet er flere landevejsboder end der er biler. Og det er ikke fordi der ikke er nogen biler. Der er blot mange boder.

Efter at have spist frokost og studeret Gecko'er og andre krybdyr (mest af Christian) drog vi videre i vores søgen efter vandfaldene. Vi kom også til dem ved næste stop - der var bare ingen vand i dem. Sæson mæssigt er vi lige før regntiden. Og derfor er vandfaldene helt udtørrede på denne årstid. Men nu var vi kommet, så vi to en gang "trecking" - ligesom alle back-packerne gør det. I mere end 30 graders varme, i en jungle ligende skov hvor luften stod helt stille. Der var masse at se på og lytte til på turen.

Efter turen blev vi sat af ved hotellet. Al den friske luft og motionen i varmen havde tappet kræfterne ud af os. Vi tog ud for at finde noget at spise. Igen går den store øvelse på at finde et sted, hvor Regitze kan placeres med ca. 1½ meter til nærmeste ting der ikke må smides på gulvet. Hun har en nysgerrighed der trodser enhver beskrivelse.

Bagefter tog vi hjem på hotellet. Regitze fik sin vælling, Maria, Christian, Birgitte og Lars var godt trætte, så efter på skift at have underholdt en lille meget aktiv pige kunne vi endelig gå til ro.