18 marts 2003
I dag havde vi planlagt en tur til øen Hong. Det skulle være
et godt sted at dykke og naturen på øen skulle være fænomenal. Hong ligger ca. 50
minutters sejlads fra Railay Beach og frem for at tage med på en arrangeret
tur, valgte vi at leje en longtail boat med boatman. Det giver os den frihed at
gøre holdt hvor vi synes - en ikke uvæsentlig detalje når man rejser med et
spædbarn. Og forøvrigt heller ikke en dyrere løsning når vi er 2 voksne og 3
børn. Man skal blot ikke tro på at det første prisudspil der kommer fra en
boatman er det endegyldige.
Vi drog afsted fra stranden kl. 930. Vi havde lejet en long-tail boat med en
boatman der skulle vise sig at være halvbror til den boatman der
sejlede os til Chicken Island nogle dage tidligere. Det med "halv-bror"
forklarede han kort med ".. same mother - accident"
 |
Boatman'ens engelsk var stort set ligeså godt som alle
andre Thai'ers. De lader til at kunne forstå alt hvad man siger - men det
viser sig at kun en tredie del trænger ind. Vi troede vi skulle dykke -
men vi skulle også se lidt af øens natur. Denne gang skulle det vise sig
at være godt nok, at budskabet om at vi kun ville dykke på Hong ikke var
trængt ind.
Vi sejlede til Hong og startede med at sejle ind i en
lagune. Hong er som de fleste andre øer i området lavet af kalksten.
Gennem årtusinder har vand udhulet den midterste del af øen og lavet en
meget stor grotte. På et tidspunkt er loftet brast, og en stor lagune er
blevet til. |
Lagunen var en stor oplevelse. På kanterne var der en
uovertruffen fauna og vi kunne have brugt timer på blot at sejle rundt og
studere fugle og planter på kanterne.
På vej ud ad lagunen |
Dele af lagunen set fra indsejlingen |
 |
Fra lagunen sejlede vi til en lille vig på Hong, hvorfra vi
skulle snorkel dykke. Vi var ikke de første der var kommet denne dag. Omen
der ikke var mange, var der dog andre end os på stedet. Øen er ubeboet,
og med den meget følsomme natur passer Thai'erne på den. Det koster
penge at betræde øen. Og på ægte Thai stil er denne afgift forskellig
for Thai'er og Falanger (Thai'ernes benævnelse af de hvide fremmede).
Falanger skal betale 200 bath (36 kr) pr. person, og Thai'erne det halve.
Vores boatman tilbød at købe billetter for os til den rigtige pris. |
| Stedet var pragtfuldt. Ingen tvivl om det. Og til dagen
havde vi lejet svømme fødder for at kunne komme længere ned under
vandet med én mundfuld luft. Men dykkemæssigt tåler det ingen
sammenligning med Chicken Island. Der var koraller langs klippevægene,
men vandet var noget grumset og mængden af fisk var ikke overvældende.
Måske havde vi taget øerne i den forkerte rækkefølge?
Vi fik dykket - Regitze fik badet og vi havde et par dejlige timer
under vandet. Og det med svømmefødderne; man kan komme MEGET langt ned
under vandet i jagten på fisk og koraller. Og så er der MEGET langt op
igen.... (bøvs). |
 |
Vi var "hjemme" på Railay igen kl. ca. 1400 og så var det
siesta/lektie tid. En del af frokosten i dag var en is. Og så kommer vi lige til
lidt nyt om Regitze; Skulle nogen være i tvivl kan vi godt slå én ting fast.
Regitze trives godt herude. Hun er ved at blive meget selvstændig og nysgerrig.
Alt skal undersøges - ligegyldigt hvad hun er ved, og hvor hun er...
.... jeg ved jeg kan nå dem.... |
Is - hvem - mig?? |
Sidst på eftermiddagen besluttede vi at gå en tur om på
Pranang Cave Beach (se dag 15). Det skulle
vise sig at være en sjov tur. På vej langs klipperne så vi en masse aber -
til alle børnenes begejstring. Birgitte havde en banan som hun lagde på en
stolpe. Der fik den lov til at ligge i ca. 5 split sekunder - og så var den
væk. En sjov afslutning på dagen.
Og endelig - DE TRE ABER...
