11 marts 2003

Denne dag var slappe dag. Igen. Vi er kommet til et punkt hvor vi kan mærke på specielt Regitze at vi trænger til fred. Indtil nu har vi været i Bangkok, Kanchanaburi og på en lang irriterende busrejse. Vi har endnu ikke haft mulighed for at "kede" os. Og det vil vi til nu. 

Vi fortsætter med samme aktivitets niveau fra dagen før - afslapning og middags ro med lektie læsning.

Om aftenen var vi først ved én af de talrige strand restauranter for at spise. Stedet er så afgjort et familie-sted. Der er to barer og én af restauranterne, der serverer øl og spiritus. De øvrige steder har tilsyneladende ikke spiritus bevilling. Det er dog tilladt at gå i én af barerne og købe øl, for så at tage det med til en restaurant. Og uanset om man køber en øl eller sodavand i en bar, en restaurant, fra hyttens minibar eller i et supermarked koster de det samme. Der er noget Thaierne ikke rigtig har forstået. Eller også har de !!? 

Klokken er 1930 på pool billederne. Det bliver forholdsvist hurtigt mørkt på disse bredde grader... Bemærk huset i baggrunden på pool billedet; Det er "massage baren". Én times massage for 300 Bath (ca. 56 kroner). Men så er timen også på ca. 90 minutter. Og der tilbydes pasning af Regitze på husets regning.