8 marts 2003

Vi var ikke særligt begejstrede for Ao Nang. Der var ganske simpelt for mange turister og stranden var ikke noget at råbe hurra for. Og så var der det katastrofale faktum, at der ikke var swimmingpool ved hotellet. Det blev vi gjort opmærksomme på af Maria og Christian stort set det øjeblik vi trådte ind på hotellet. Vi besluttede os derfor for at finde noget andet.

Ved at kigge på annoncer ved rejse bureauer - de ligger på stort set hvert hjørne - fandt vi ud af, at halvøen Railay ikke så helt værst ud. Vi tog en longtail boat ud til stedet - ca 15 minutters sejlads fra Ao Nang - og billederne over stedet taler for sig selv.

 

Fra Railay kunne vi se over til en anden strand på halvøen. Den hedder Tonsai. Vi blev fortalt, at det var billigere her, så vi tog en båd derover. Det var også billigere her. Det første vi så fra vand siden var affald. Store sække med affald der "trængte" til at blive fjernet. Denne del af stranden var et "Back-packer" område. Det var tydeligt at se; Hovedsageligt barer ned til vandet, noget spartansk, et meget langt drinks kort man ikke kunne undgå at se, og endelig de kæmpemæssige højttalere der hang ved baren. Vi gik en tur her, spiste frokost og erfarede at godt nok var hytte priserne noget lavere end både i Ao Nang og på Railay. Men mad og drikkevarer var samme pris - hvis ikke dyrere.

Vi tog tilbage til Railay og bookede en hytte fra den 9 marts - dvs. dagen efter. Vi fandt et Resort der passede os - lidt udforskning af priser betaler sig altid. Der var et rimeligt fast niveau på priserne på hytterne ved de 3 resort's der ligger tæt ved stranden. Vi fik en hytte i det eneste, der har swimmingpool lige ned til stranden - til samme pris som de dårligst placerede resort's hytter koster. Måske lidt luksus med en swimmingpool ned til vandet. Men det skulle vise sig at være behageligt - ved lavvande skal man et par kilometer ud for at få hovedet under vand.