3 marts 2003

 

Denne dag var der dømt slapperdag, hvilket indebar at vi badede ved pølen - lavede lektier og opdaterede hjemmeside. Lektier i skyggen er ikke helt så slemt som hjemme i frostvejr. Vi forsøger at holde siesta mellem kl 13 og 16, hvor solen står højest og bager omkring de 40 i skyggen, så Regitze kan få en god og rolig søvn - helst indendøre. 

Sidst på eftermiddagen tog vi ind til byen, rendte lidt rundt på må og få for at finde et sted at få vasket vores tøj. Det endte med at mor tog en knallert taxi ned i backpacker områder med vasketøjet, det var umiddelbart det eneste sted man kunne få det gjort. Tilgengæld reklamere næsten hvert andet hus med "laundry", hvor man for den formidable sum af kr. 1,75/kg. 

Mens mor således "ordnede" vasketøjet (...ja, også hende hernede), blev far og Christian klippet. Det kostede hele kr. 17 tilsammen, men så blev far altså også barberet for de samme penge!!! 

Vi spiste på en Apache Restaurant, hvor Regitze igen så mere end vi gjorde. Thaierne tager hende ud af arme på os, underholder hende og bærer hende rundt til fremvisning og peger på hud som de sammenligner med deres egen. Alle vil vide om det er en pige eller dreng og hvor gammel hun er.

Inden forretningerne lukkede kl. 2100 forsøgte vi at handle en times tid. Jeg skriver `forsøgte´ fordi med Regitze er stormagaziner svært fremkommelige. Især lige før lukkertid, hvor der ikke er mange kunder, men tilgengæld ekspedienter i overtal.